^{Giften ud af haverne.}

Når man vil beskytte sine planter mod sygdoms- og skadedyrsangreb, er der andre metoder at ty til end giftige midler, som for en stor dels vedkommende gør mere skade end gavn i den omgivende natur.

I det økologiske havebrug, betyder det at beskytte planterne noget andet end det kemikalieindustrien og dens fagfolk vil overbevise havefolket om, når de anbefaler at ty til giftige sprøjtemidler. Sådanne metoder er ikke rationelle. De virker måske på kort sigt, men i længden bliver skadedyrene resistente, og de nyttige insekter og organismer i haven skades mere end de skadevoldende f.eks. bliver mariehønen og dens larver, der spiser bladlus, både forgiftet og udsultet, når bladlusene sprøjtes væk. For den økologiske haveejer, bruges der kun giftige midler i nødstilfælde, og da kun svage og hurtigt nedbrydelige gifte i små mængder.

Der findes plantemidler som er i stand til at styrke planterne, så de vil være bedre rustet til at modstå angreb af insekter og sygdomme. Midler som virker afskrækkende på insekter. Planteudtræk er ikke giftige, for så ville de ikke blive anvendt i den økologiske have. Nogle af de økologiske planteopskrifter virker ikke under alle forhold, men det gør flere af de giftige sprøjtemidler heller ikke altid, men får man gode resultater ud af at bruge dem, er der al god grund til at fortsætte med naturens egne midler. Det er heller ikke alle opskrifter, det er muligt at forklare hvorfor de virker. Det er sandsynligt at nogle af udtrækkene indeholder stoffer som styrker planternes immunforsvar eller hæmmer udviklingen af visse insekter. Størsteparten af planteudtrækkene virker sikkert, fordi de kan opfattes som flydende gødning, der styrker planterne og gør dem sundere. Flere planteudtræk bruges derfor som forebyggende midler og ikke som direkte bekæmpelsemidler mod sygdomme og skadedyr.

Brændenældeudtræk.

Brændenældevand er især brugt af økologiske havefolk til at vande frugttræer og roser mod lus, men også som beskyttelse af kål og gulerødder, så de styrkes før angreb af kålsommerfuglens og gulerodsfluens larver. Brændenælde kan bruges i frisk og tørret stand, og der bruges 1 kilo nælder til 10 liter vand. Vandet bør helst være regnvand, der giver et bedre ekstrakt. Lad vandet stå et par døgn og rør af og til i det, før det anvendes fortyndet med vand i forholdet 1:20 Det fortyndede nældevand bruges som gødning og næringstilskuddet kan optages direkte af planternes blade og bruges især til planter i vækst. En blanding af brændenældeekstrakt fortyndet i forholdet 1:10 kan bruges som flydende gødning til udplantede planter. Der kan vandes dagligt med udtrækket i 14 dage for at styrke væksten. Nældevand kan efter 3 dage bruges ufortyndet som sprøjtemiddel på planter mod bladlus. Ufortyndet brændenældeudtræk er desuden godt at vande komposten med, da det fremskynder omsætningen af det organiske materiale til muld.. At vande med udtræk af røllike og kulsukker har samme effekt..

Padderokkeudtræk.

Agerpadderokken findes på mager jord, som et besværligt ukrudt, men planten er rig på diverse mineralsalte som styrker planter i vækst og padderokkeudtræk kan bruges til behandling af svampesygdomme. Der indsamles 1 kilo af planten, og det overhældes med 10 liter regnvand og udtrækket får lov at stå et par dage. Blandet med brændenældeudtræk kan det bruges som vækstfremmende middel. En padderokkete kan også tilberedes ved at ca 150 g tørrede blade af padderokke (fås i helsekostbutikker), overhældes med 10 liter kogende vand. Den afkølede te kan vandes på kartofler mod skurv og ved fortynding af teen, i forholdet 1:5, kan det sprøjtes på frugtbuske og træer i det tidlige forår mod meldug, monilia, rust og skurv. Hvis teen bruges til at sprøjte med om morgenen i solskin, vil den gavne mod bladpletsyge hos tomat og andre planter med svampesygdomme.

Løgte.

Vore forskellige spiseløg kan anvendes som forebyggende middel mod svampesygdomme. Til fremstillingen anvendes 75 g hakket løg, der overhældes med 10 liter kogende vand, som sies når det er afkølet. Løgteen kan vandes på jordbærplanterne for jordbærmider og bruges på andre planter til at bekæmpe mider, hvor det bruges ufortyndet på både jord og planter. Der må vandes 3 gange i begyndelsen af maj med 3 dages mellemrum og behandlingen gentages efter høst. Løgte kan desuden have gavnlig virkning mod svampesygdomme.

Rejnfan og malurtudtræk.

3 kilo rejnfan eller malurt kommes i et net, og lægges ned i en spand med 10 liter vand. Udtrækket kan anvendes mod skadedyr af alle slags, f.eks. hindbærsnudebille, brombærmide, bladhvepse, men er også anvendeligt overfor rust og meldug. Udtrækket bruges ufortyndet på planterne om vinteren, og på jorden om sommeren, og to gange fortyndet i forholdet 1 til 10, hvor det vandes på bladene efter blomstring eller høst. Japanske forskere har desuden påvist at udtræk af malurt har en væksthæmmende virkning på de planter der vokser på den vandede jord.

Vil man vide mere om hvordan man kan forebygge med naturens egne midler er bogen af Smid og Henggeler, Økologisk plantebeskyttelse udkom­met på Skarvs havebrugsserie i 1988. værd at læse.

Hav en god dag.

Hilsen Anemette.