Artiskokken er en af de smukkeste urter i køkkenhaven og så smager den godt og dette skulle være grunde nok til at dyrke denne tidsellignende plante, der stammer fra middelhavslandene. Fra optegnelser ved man, at artiskokken blev dyrket i Ægypten ca. 600 år før Kristus og det fremgår at folk brugte mange penge på tidsler. I det gamle Rom blev blade og stilke brugt i supper og salater, mens det at spise selve hovedet først blev en kendt skik senere. I Italien har artiskokken været i dyrkning siden det 14. århundrede, og herfra er den sikkert blevet fragtet til Danmark som frø eller plante, og plantet i de første herregårdshaver bl.a. på Vallø slot, hvor H. C. Andersen så den og skrev om den i sit eventyr gartneren og herskabet. Den første dyrkning af artiskok i Danmark var som prydplante, og når en artiskok er veludvokset og står i fuld blomst, er den bare flot. Vi kan købe de åbne blomsterhoveder i tørret stand i visse butikker, - og anvende dem i blomsterdekorationer, men vi kan også få friske uåbnede hoveder af artiskokken i grøntafdelinger og på torve. Artiskokken, der er beslægtet med tidslerne, bliver meterhøj og med store gråblå noget tornede blade. De store blålilla blomsterkurve udvikles på høje stængler, og før blomstring høstes disse og koges og serveres som en delikatesse. I maj sås frøene af artiskok ud i mistbænk, og når planten er blevet ca. 5 cm høj, plantes de ud på det blivende sted i en solrig, velgødet jord. Hovederne er klare til høst fra august måned og skæres af og kommes i kogende vand, hvor de koger i 30 til 50 minutter til de er møre. Man kan hive de yderste blade af med lethed når hovedet er kogt mørt. Artiskok serveres afdryppet, og nydes med smør, citron eller salt. Efter at have spist de omgivende kødfulde blade, kommer man ind til skægget, der skæres væk og åbenbarer det bedste af hele retten, - artiskokbunden, der er mild og blød i smagen.
Har du først prøvet en ret med artiskok, serveret med manér i det sydeuropæiske køkken, så er der inspiration til at gøre ligeså. Da artiskokken er en dyr madvare, er der således penge at spare ved at dyrke den selv. Artiskokplanter tåler ikke gerne frost, så de bør på udsatte steder dækkes til for vinteren, f.eks. ved at komme granris eller løst halm omkring planterne.
Så frø af artiskok i potter indendørs i april og plant først unge planter ud når solen igen har fat i beg af juni. Udvælg et solrigt sted på en næringsrig jord. I Syden er artiskokken en flerårig plante, men det sker for mange at planter fryser væk om vinteren.
4 artiskokbunde
200 g kogte kolde kartofler
½ dl grønærter
6 oliven
½ dl ymer
2 tsk. citronsaft.
Artiskokbunde og kartofler skæres i tern. Grønærter og oliven blandes i og ymeren røres med citronsaft og vendes i salaten. Salaten kan evt. serveres på ristet brød.
4 artiskokker
1 citron i skiver
sovs:
1 æggeblomme
2 tsk. eddike
1 tsk. sennep
1 tsk. salt
1 fed knust hvidløg
1 spsk hakket dild
1 spsk hakket persille
2 spsk olie
1 dl creme fraiche
Mens artiskokkerne koger møre med citronsaft laves sovsen. Pisk æggeblommen med eddike, sennep og krydderier. Tilsæt kryddergrønt, olie og creme fraiche. Smag sovsen til før servering og dyp de enkelte artiskokblade i sovsen ved spisning af dem.
2 artiskokker
30 g smør
1 spsk citronsaft
salt
1 spsk citronmelisse
Artiskokkerne koges i letsaltet vand ca. 30 minutter eller til de yderste blade med lethed går af. Finthakket citronmelisse røres sammen med smør og citron. Artiskokbladene drejes i smørret og spises mens de endnu er varme.
1 dåse artiskokbunde, ca. 6 stk.
100 g creme fraiche
1 spsk citronsaft
1 dl mild reven ost
½ tsk. paprika
1 tsk. oregano
2 æggehvider.
Artiskokbundene arrangeres i et ildfast fad og creme fraiche røres med citron, reven ost og krydderier. æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i. Massen hældes over bundene og gratineres i ovnen i ca. 10 minutter ved 250 grader. Nb. I stedet for ost kan skivede champignons indgå.
Kardon.
Kardon er i familie med artiskokken. Man regner med at den er ”bedstefar” til artiskokken, og til forskel for artiskokken, danner den ikke hoveder, men tykke bladstængler der ofte dækkes til for at opnå en blegende effekt der resulterer i mindre bitter smag. I min barndoms landsby Ain Seba sælges de bundtede stilke af kardon hos købmanden. Kardon er lidt mere kuldskær overfor vores klima så den bør absolut stå i læ og med solen på sig for at blive til noget, men så bliver den også værd at beskue. Kardon synes at være mere hårdfør som køkkenurt end artiskokken, der ikke altid tåler den danske vinter, men dæk den godt til for vinteren. Planten er en gammel medicinplante, der bruges mod lever- og galdelidelser. Den smager så bittert at den helst må tilberedes med sukker, og kogevandet bør kastes flere gange, men som prydplante i haven er den flot. Det er ikke sikkert at den falder i danskeres smag som køkkenurt, men det gør artiskokken gerne. Her er det den uåbnede blomst der koges og spises under andagt med smør, salt og citron og artiskokbunden er den største nydelse.