Hvordan tilplantes planterne.
Når der skal indplantes planter i muren er det vigtigt at de får kontakt med jord. Det er selvfølgelig en betingelse for at de kan klare at vokse på så udsat et sted som en mur.. En mur der skal ses fra begge sider bør have en rende af jord i midten og jorden bør ikke være for tung og omsat da den kan blive klemt så meget at den kan gå i forrådnelse. En jord blandet godt med grus er at foretrække- Det er en god ide at plante planterne ind samtidig med at muren bygges op. Jorden kan stoppes i sprækkerne blandt stenene og planterne sættes ind i sprækkerne. Har man erfaring med de udvalgte planters vækst og fylde er det lettere at plante dem ind med et godt resultat. Det er bedst hvis planterne er indplantet således, at de selv kan modtage regnvand, så de ikke behøver kunstig vanding for at overleve.
En ældre mur kan også plantes til med planter. Er der huller kan planterne stikkes ind med en pind og jord kan trykkes med ind.
Udvalget af planter der vil være egnede til at vokse på en mur er mange. her skal blot nævnes nogle få. De planter der udvælges bør være hårdføre. De skal kunne tåle tørke, hård frost osv.
Blåpude (Aubretia og cultorum)
Sølvarve (Cerastium biebersteinii)
Nellike (Dianthus)
Brudeslør (Gysophila repens)
Sløjfeblomst (Iberis sempervirens)
Phlox (Phlox subulata)
Sct Hans urt (Sempervivum)
Timian (Thymus serpyllum)
Krybende fredløs (Lysimachia nummularia)
Hvis der skal skabes en frodig mur på toppen kan småbuske og løgvækster også indplantes i toppen. Der er meget mere der vil kunne gøre sig smukt i en stenmur. Slip fantasien løs og sæt plads af til et stykke mur i haven.